Regeringen vil fremsætte lovforslag om forbud mod deepfakes

Illustrasjon: Colourbox.com
Den danske regering og en bred del af partierne i det danske Folketing har indgået en aftale om stærkere beskyttelse mod virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger (»Deepfakes«). På den baggrund har det danske Kulturministerium (»Kulturministeriet«) udarbejdet et udkast til lovforslag med henblik på at kunne fremsætte lovforslaget for det danske Folketing i vinteren 2025/2026.
I udkastet til lovforslag bliver det foreslået at indsætte to nye bestemmelser i lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014 (»den danske lov om ophavsret,«). Den ene bestemmelse skal udgøre en generel beskyttelse mod deepfakes af personlige kendetegn. Denne bestemmelse vil omfatte den brede befolkning og beskytte mod deling af personers udseende, stemme og lignende uden den efterlignede persons samtykke.
Den anden bestemmelse skal indeholde en efterligningsbeskyttelse af udøvende kunstnere og artister. Denne bestemmelse omhandler et forbud mod deepfakes som efterligner kunstneriske præstationer uden kunstnerens samtykke.
Kulturministeriet har sendt udkastet til lovforslag i høring. Høringsfristen var 21. august 2025. I udkastet til lovforslag er ikrafttrædelsesdatoen for loven, hvis den vedtages, sat til den 31. marts 2026.
Læs Kulturministeriets høringsbrev samt udkast til lovforslagpåhøringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70269

